Om HDW

Den erfarne keramiker Helle Duus Weiss lever professionelt af sin kunst med eget galleri i Roskilde, og er herudover repræsenteret på landets messer og censurerede udstillinger, ligesom hun det meste af året udstiller i kunstforeninger m.v.

Kunstneren arbejder til stadighed i en eksperimenterende og fornyende proces hvor hendes særkende er, at hun altid har prøvet sig frem, uden hensyn til gængse regler, hvilket gør hvert enkelt værk unikt.

Hendes alsidighed garanterer at der altid er noget nyt at se på i hendes galleri samtidig med at den tekniske dygtighed og faglige kompromisløshed går som en rød tråd gennem hele hendes værk. Æstetikken i både værk og galleri er i særklasse, hvorfor det er en nydelse at besøge hendes univers, hvad enten det er i fysisk forstand eller virtuelt.

Helle Duus Weiss har en stor kundekreds i såvel privat som offentligt regi, hvor hun er kendt og elsket for sine finurlige værktitler og humor, som med en tydelig sproglig dobbelttydighed inviterer publikum til at engagere sig.

Keramikeren arbejder gerne med temaer og opstillinger, evt. i samarbejde med andre kunstnere, så hendes kunst kan udfolde sig i mod- og medspil, og ikke sjældent engagerer hun sig i et emne af mellem-menneskelig eller samfundsmæssig karakter, hvor værkerne kommenterer den virkelighed, vi lever i – som regel med et glimt i øjet!

Hendes inspiration fra samvær og idé-udveksling med andre mennesker omsættes til værker fulde af skønhed, humor og fantasi, og hendes kunst berører altid sjæl og hjerte.

Tekst: Coboboblog

I værkstedet
Diverse kemikalier
Et kig i ovnen inden glasurbrænding
I værkstedet, dyb koncentration

Priser, præmier eller trofæer

Jeg laver også unika keramik til alle former for overrækkelser se nogle af eksemplerne her på siden.

Kontakt mig endelig hvis du har brug for en god ide.

 

Her viser jeg nogle eksempler:

1 Det sidste stik
Vandrepræmie til Fredericia Fæstnings Tarokklub
2 DI´s Udannelsesprisen 10
Di´s uddannelsespris 2008
3 Nordeas Erhvervspris
Nordeas Erhvervspris
4__Roskilde_Erhvervspris (1)
Roskilde Erhvervspris